Få afklaret samarbejdets form og indhold.

Samarbejdsaftalen udarbejdes af den studerende i samarbejde med praksis for at sikre, at der er enighed om indhold og forventninger til projektet. Aftalen laves for at afklare forløbet og undgå misforståelser, som kan dukke op undervejs i processen. Det er derfor vigtigt, at I sammen går aftalen igennem og får afklaret de spørgsmål, der måtte være. Når I er enige om aftalen, skriver begge parter under på aftalen.

Det er de studerendes ansvar, sammen med vejleder, at sikre, at den valgte problemformulering og metode ligger inden for studieordningens rammer. Det er ligeledes de studerendes ansvar, at projektet lever op til de krav, der i øvrigt stilles til bachelorforløb fra UC SYD's side og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Den studerende opfordres derfor til at få godkendt den udfyldte samarbejdsaftale af vejleder, før den underskrives. 

Samarbejdsaftalen udarbejdes i to eksemplarer - en til hver part. De studerende sender samarbejdsaftalen med begge underskrifter til vejleder. 

Standardskabelon til samarbejdsaftalen finder du her i Word format: Samarbejdsaftale

Ved aflevering af bachelorprojektet vedlægges samarbejdsaftalen som bilag.